Børnenes jernbane [Hovedside (på Ungarsk)]
Introduktion

'Børnenes jernbane', der anses for at være en af Budapest's mest fascinerende og unikke attraktioner, findes på den bakkede del af byen, kaldet Buda.

Dens 11 kilometer lange smalsporede strækning forbinder to forstæder, idet den løber gennem skovene og passerer mange steder af interesse for en-dags turister.

Persontog på Szépjuhászné Station
Persontog
på János-hegy
Station
Drives af børn

‘Børnenes jernbane’ omtales ofte som “verdens største børne-legetøj”.

Dette er imidlertid ikke helt rigtigt. Børn i alderen 10 - 14 gør tjeneste i trafikstyring og betjening. De arbejder i nøje overensstemmelse med reglementerne for hvilken som helst anden jernbane tilhørende de ungarske statsbaner (MÁV Rt).

Lokomotiver føres af voksne, og tjenestegørende børn er konstant under opsyn af voksne stationsforstandere. Men, bortset fra dette udfører børnene deres job på egen hånd, betjener sporskifter og signaler, udsteder billetter og informerer passagererne.

Veterantog på Széchenyi-hegy Station
Veterantog
på Széchenyi-hegy
Station

Togbetjent på arbejde
Togbetjent
på arbejde

Foretage en rejse

Jernbanen kører hele året, undtagen mandage fra september til april. Togene kører fra 09.00 til 19.00 om sommeren og til 17.00 om vinteren.

For de, der er interesserede i en tur med ’Børnenes jernbane’ og ikke har til hensigt at besøge en af de nærliggende turist-attraktioner, kan en enkelt eller retur-rejse anbefales med start fra stationen Széchenyi-hegy.

Széchenyi-hegy station kan nås med sporvogn (linie 56) fra Moszkva tér, centrum af Buda-bydelen, med skift til tandhjulsbanen i Városmajor. Den anden endestation, Huvösvölgy, kan nås med sporvogn (linie 56) fra den tidligere nævnte Moszkva tér.

Veteran motorvogn
Veteran
motorvogn

Tandhjulsbane
Tandhjulsbane

Nærliggende steder af interesse

‘Børnenes jernbane’s strækning løber forbi talrige steder af turistmæssig interesse.

Normafa trinbræt og Virágvölgy station er beliggende nær ved Budapest's mest besøgte vintersportssted kaldet Normafa.

Fra Virágvölgy station er der en behagelig sti til Makkosmária, et kristent valfartssted.

Udkigstårnet på toppen af János-hegy, det højeste punkt i Budapest (529 m), opkaldt efter Erzsébet, ungarernes elskede dronning under det østrig-ungarske kejserdømme i det 19. århundrede, kan nås efter få minutters gang op ad bakke fra János-hegy station. Hvis vejret tillader, kan man se op til 70 km væk.

Stien går forbi udgangspunktet stole-liften Zugliget, der byder på en smuk udsigt over byen.

Budakeszi vildtbeskyttelsesområdet er tilgængeligt fra Szépjuhászné station til fods gennem skovene eller med bus (linie 22) tæt ved jernbanestationen. Det er det nærmeste beskyttelsesområde ved byen Budapest, lige udenfor. Vildtet lever i deres naturlige omgivelser indenfor parkens grænser. Der arrangeres guidede ture.

Ruinerne af et middelalder-kloster kan findes kun nogle få hundrede meter fra Szépjuhászné station.

Stier i skoven fører til udsigtstårnene ved Hárs-hegy. De byder på glimrende udsigt til dele af byen og højene omkring den.

Stolelift
Stolelift

Ruiner af et nærliggende kloster
Ruiner af
et nærliggende
kloster

Panorama over Budapest
Panorama
over Budapest

Konceptet

‘Børnenes jernbane’ i Budapest er ikke enestående af sin slags i hele verden. Men den har altid været langt den største, mest populære og seriøse af dem alle.

Det var ikke engang den første institution af sin slags. Under beslutningsprocessen om at bygge en ‘børnenes jernbane’ blev eksperter i 1947 sendt til Sovjetunionen og Jugoslavien for at undersøge ‘Pionerernes jernbaner’ i de to lande. Selve beslutningen blev truffet i 1948 efter at mange spørgsmål, så som placering og finansiering, var afgjort.

Placeringen valgtes ud fra talrige forslag. ’Børnenes jernbane’ blev planlagt bygget vest for Budapest for at give dags-turister mulighed for offentlig transport gennem bakkerne og gøre det nybyggede campingområde Csillebérc tilgcngeligt. På byggetidspunktet var der ingen andre offentlige transportmidler til rådighed i nærheden.

Ved åbningen af den første sektion i 1948 var institutionens navn blevet ændret til ’Pionerers jernbane’, ligesom campingområdet bar navnet ”Pionerers republik’.

Ikke desto mindre blev basis for denne store organisation ikke påvirket – og den har været det samme gennem ti-årene. Foruden at være et transportmiddel er ’Børnenes jernbane’ et forholdsvis stort fællesskab af børn, der har et seriøst sæt opgaver og selv har fornøjelse af det.

Stationsbestyrer på arbejde
Stationsbestyrer
på arbejde

Første køretøj på linien
Første køretøj
på linien

Afgangsprocedure for tog
Afgangsprocedure
for tog

Naturens skønheder

Det meste af ‘Børnenes jernbane’s strækning løber i skovparkerne i højdedragene ved Budapest.

Skovene består for det meste af eg, ask og bøgetræer og levende underskov.

På trods af byens nærhed og det store antal af dag-turister er der stadig et ganske rigt dyreliv i området. Blandt andre fugle lever lang-ørede ugler, musvåger, høge, mejser og solsorte i løvet.

Egern og pindsvin er de mest almindelige smådyr. Udenfor Budakeszi dyreparken ses sædvanligvis kun deres fodspor eller andre mærker. Større dyr, så som ræve, hjorte og vildsvin, kan sommetider ses fra togets vinduer idet de søger ly for støjen.

Området hører til Donau-Ipoly nationalparken. Alle planter og dyr er under streng beskyttelse uanset deres antal.

Nærliggende vildtreservat
Nærliggende
vildtreservat

Skove omkring Budapest
Skove
omkring Budapest

[Hovedside (på Ungarsk)]